Ølsmagning - Smag på Belgien

Ølsmagning - Smag på Belgien

lørdag 16. november kl. 19.30

Pris: 175 kr.

Køb billet

Ølsmagning - Smag på Belgien v/Carsten Berthelsen

Prisen på foredraget er 175 kr. til foredraget betaler man 100 kr. for ølsmagningen.

Belgien har verdens mest avancerede ølkultur. Man producerer en række unikke typer, der bliver efterlignet overalt på jorden. Man kalder øllet for Dubbel, Tripel og Quadrubel - alt efter øllets styrke og fylde. Det friske hvedeøl (witbier) tilsættes krydderier, og man brygger stadig surgæret øl efter urgamle normer. De ypperste ales brygges på seks trappistklostre i landet, og øllet fra disse brygsteder er en appellation d'origine contrôlée. Kom og smag det bedste af det bedste og hør historien om verdens bedste belgiske øl.

 

Carsten Berthelsen er forfatter og foredragsholder. Bøgerne om øl omfatter Ølrejsen – en rejse i øl og kultur – og ølkultur (2003 – revideret 2015), Juleøl – skik og bryg (2004), 50 øl som du skal smage før du dør (s. m. Rolf Nielsen, 2007 og 2015), Ølrejsen til Prag (2007), 24 øl du skal smage før jul (2008), Øl for enhver smag (2008) og Ølrejsen til Berlin (2009). Godt bryg, god mad - en ølkogebog blev udsendt i 2012 - skrevet i samarbejde med kokken Carsten Kyster. En ny bog om Julens øl udkom i 2018. Tv-udsendelser for bl.a. DK4, bl.a. Godt i glasset og 50 øl du skal smage før du dør. I 2017 medvirkede Carsten Berthelsen i Natholdets Julekalender med Anders Breinholt og Søren Rasted og bidrog med en smagning af 24 øl fra hele verden. Programserien vandt prisen som Bedste Online Format i 2018. Han arrangerer ølsmagning meget jævnligt: Mere 100 om året på biblioteker, for firmaer og ølklubber. International øldommer og underviser på Restaurantskolen. Carsten Berthelsen modtog i 2007 Danske Ølentusiasters hæderspris. Blev i 2013 udnævnt som Æresmedlem af samme organisation. I maj 2015 modtog han den belgiske kong Philippes ridderkors og blev udnævnt til Chevalier de L'ordre de la Couronne (Ridder af Kroneordenen). I november 2018 fik han Den Belgiske Bryggeriforenings hædersmedalje og udråbt til ridder af 1. rang.